* TEATER NEXT – VINDER AF PRISEN FOR ÅRETS BØRNE/UNGDOMS-FAMILIETEATER 2020 AF DANMARKS TEATERFORENINGER *
Det bliver ren nostalgi når den karakteristiske alf med det strittende sorte hår, den røde sortprikkede kjole, de bare fødder og hendes musevenner, Ingolf og Frederik tager på turné med “Cirkelines museskole”. Giv dine børn eller børnebørn en lærerig og underholdende oplevelse med denne magiske teaterforestilling.
Ingolf og Frederik skal lære bogstaverne at kende, så derfor har Cirkeline lavet en skole. Hun lærer musene om alfabetet og bogstaverne, hvordan de ser ud, hvilke lyde de siger, og hvad der rimer på dem. Undervisningen foregår både indenfor og ude i haven. Musene og publikum bliver præsenteret for forskellige bogstaver, hvad der starter med de forskellige bogstaver og hvilke ord der rimer på hvad.
Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik. Med denne forestilling har Hanne Hastrup skabt endnu en lille perle inden for sit specielle univers. Cirkelinefiguren er mere populær end nogensinde og henvender sig efterhånden til hele tre generationer af danskere, fra de yngste til de ældste. Forestillingen kan ses for børn fra 3 år og vil være veloplagt at se for børn i førskole og indskoling.
Varighed: Ca. 40 min.
Forestillingen er refusionsgodkendt af Statens Kunstfond og optaget i Billetkøbsordningen. Med refusionsgodkendelsen kan kommunale institutioner købe forestillingen med 50% refundering af Kulturstyrelsen. Med Billetkøbsordningen (også kaldet Formidlingsordningen) kan du som teaterforening, selvejende institution, virksomhed eller andet ansøge om billettilskud pr. solgte billet via kunst.dk.
FORFATTER: Hanne Hastrup
BEARBEJDELSE: Lisbet Lipschitz og Christian Bergman
INSTRUKTION: Lisbet Lipschitz
SCENOGRAFI: Annika Nilsson
MUSIK OG SANGTEKSTER: Hans-Henrik Ley
MUSIKARRANGEMENT: David Hildebrandt
MASKER: Maria La Cour og Johan Kølkjær
PRODUCENT: Christian Bergman / Teater Next ApS
MEDVIRKENDE: Anne Blomsgård Sara Line Møller Olsen Christian Bergman
Forfatter: Bearbejdelse: Instruktion Scenografi Masker Musik og sangtekster Musikarrangør Producent
Medvirkende
Hanne Hastrup Lisbet Lipschitz og Christian Bergman Lisbet Lipschitz Annika Nilsson Maria La Cour og Johan Kølkjær Hans-Henrik Ley David Hildebrandt Christian Bergman / Teater Next ApS
Anne Blomsgård Sara Line Møller Olsen Christian Bergman
By visiting our site, you agree to our privacy policy regarding cookies, tracking statistics, etc. Read more